• 5 havn baad
  • 3 mork havn
  • 6 gamle fiskere
  • 2 havnen
  • 1 fiskebaade
  • 4 havn gylden
  • lystbaadhavn

Naturgassen i Strandby

I disse energifattige tider, burde vi måske kaste blikket tilbage og tage ved lære af den ældre generation om udnyttelse af de rigdomme, som ligger lige under den jord vi betræder hver dag. Kendskabet til naturgassens tilstedeværelse i den vendsysselske undergrund er af gammel dato. Allerede i 1865 ved Skeen Mølle, syd for Uggerby kirke, fandt man brændbart gas i en dam, hvis vandspejl var blevet sænket, før man borede i kanten af dammen. Ved Nørre Elkær foretoges i 1875 to boringer; ved den sidste skete gasudbruddet i en dybde af 78 meter, og der er ligeledes konstateret brændbart gas i gårdens voldgrave. Endvidere kan nævnes forekomster ved Aalborg, Eskær, Frederikshavn, Aalbæk, Voergaard, Fæbro, Horne, Præstbro og flere steder.
Rasmus Clausen
Rasmus Clausen foran sin første gasboring

I Strandby gik man i efteråret 1931 med planer om at anlægge et vandværk. En brøndborer var i den anledning blevet hentet til at bore, og han tænkte på at foretage en boring ca. 1 km. Udenfor byen. Manden kom tilfældigt i samtale med fiskeexportør Rasmus Clausen, der også var interesseret i vandværket, og i samtalens løb sagde Clausen, at han syntes, det var for langt borte at bore, alene ledningen ind til byen repræsenterede en meget stor del af den rørlængde, vandværket skulle bruge. ”Jamen kan du da sige mig, hvor jeg skal forsøge at bore her i selve byen?” spurgte brøndboren. Samtalen foregik ude i Rasmus Clausens have, Kirkevej 1, og da boremesteren forelagde Clausen det spørgsmål, bøjede denne sig ned, tog en sten op og kastede den et stykke mod øst med de ord: ”Der må du gerne bore”.

Som sagt så gjort. Boringen blev sat på det af Clausen angivne sted; men da man kom ca. 30 meter ned i leret, viste der sig at være saltvand, og så brøndboren klar over, at det var omsonst at bore længere. De blev imidlertid enige om, at bore længere ned for at se, hvad der eventuelt ville vise sig – og i en dybde af 71 meter brød naturgassen frem med et vælde, man aldrig før havde været vidne til.

Strandby og omegn har fra gammel tid været særdeles rig på sten, som i tidens løb er blevet anvendt til havneanlæg, brolægning af gader og opførelse af fyr, men alle disse sten tilsammen, har ikke haft større betydning end denne ene sten i Clausens hånd, den sten, der pejlede nedefter i jordens dyb, ned til den uhyre varmekilde, der strømmede mellem lerets sandlag: Naturagassen!

En stout mand stod på sin egen jord og kastede denne sten ud – og dermed begyndte begivenhederne at tage fat. Gennem pressens publikationer, blev det øvrige Danmark interesseret, Sverige og Norge fulgte efter, og det tør vel nok siges at de amerikanske koncenssionshavere på Danmarks undergrund også var interesseret i de naturvirkninger, som den sten rent umiddelbart har været den livløse årsag til!

Rasmus Clausen, der kastede stenen og tog konsekvensen af det efterfølgende: At holde gassen strømmende, selv på trods af geologernes smilende skepsis; blev ikke nationalhelt blandt sine egne. – Han fik smågrin og skadefryd både for og bag – dog mest det sidste – når en boring ikke altid ville makke ret.

Ved den første boring, hvor man stødte på en gasåre i 71 meters dybde, var trykket så kraftigt, at vand og ler stod op i 30 meters højde og med en sådan larm, at det hørtes vidt ud over byen og folk kom løbende fra havnen for at se, hvad der var på færde. Ved dette første udbrud, var man klar over, at man stod overfor en større gasforekomst; men for at være fuldstændig sikker i sin sag, lod Clausen gassen strømme i 2 døgn. Borerøret, der blev benyttet, var et 1 tommers rør, og da man målte gastrykket, viste det 5½ atmosfærer!

"Da gassen stadig blev ved med at strømme ud , lukkede Clausen for udbruddet, fordi han mente, det ville være formålstjenligt at lade den indføre i huset til eget brug. Dette skete den 26. januar 1932. Clausen benyttede selvfølgelig ikke det fulde gastryk, men lod forekomsten transformere ned til 1½ atmosfæres tryk, før gassen blev ledt ind i køkkenet. Fra installationens fuldførelse til november 1932, udnyttedes gassen kun til koge – og bagebrug. I kakkelovnen indlagde Clausen gas i 1933, og udnyttede den således i hele ejendommen i 1933 og 1934 uden brug af andet brændsel.

Cirka trekvart år efter gassens indførelse i Clausens hjem, gik trykket, på grund af forstoppelse i røret, gradvis ned; men efter en rensning af røret, kom gassens atter tilbage.

Ved den første boring på de 71 meter, var rørene kun ført ned i en dybde af 63 meter. For at få fri udstrømning af gassen – efter gentagne tilstopninger var forekommen, ville Clausen have rørene ført ned til bunden; men i 68 meters dybde stødte man på en sten, der ikke lod sig skylle til siden. En sprængning af denne sten var derfor nødvendig; patronen blev sænket, men uheldigvis ville den ikke virke. Nu var gode råd dyre. – ”Hvad er der nu at gøre?” spurgte brøndborer Christiansen fra Skalborg, som Clausen dengang havde i arbejde. Ja, Clausen ville da først sove på det, så kunne de tales ved næste dag. Men Clausen sov ikke; han spekulerede, og endelig fik han fidusen: Da det var en kendsgerning, at et eller andet hindrede patronen i at nå ned til stenen, måtte man med en fast genstand kunne føre sprængstoffet ned til stedet, f.eks. ved at lodde patronen fast til en passende tynd rørlængde, og således ramme stenen. Næste dag blev dette eksperimenteret foretaget, og det lykkedes. Stenen pulveriseredes, og derefter fulgte et kraftigt gasudbrud, der gav 5 atmosfæres tryk.

For øvrigt har Rasmus Clausen ved sine boringer fundet gas – foruden den første forekomst på 71 meter – i dybder på 63, 35, 23, 84, 45, 87 og 50 meter. Den største dybde på 87 meter nåede man ned på i april måned i 1937, hvilket havde til følge, at det hidtil kraftigste gasudbrud heroppe fandt sted, målingen af trykket viste 10 i atmosfærer.

Indtil begyndelsen af november måned 1935 var Rasmus Clausen den eneste, der heroppe havde boret efter gas. Derefter fulgte overretssagfører Høy, Frederikshavn, på en grund ved Strandby gamle mølle. På forslag fra Clausen, satte overretssagføreren en boring umiddelbart øst for møllen. Boringen kom til udbrud i november 1935 og viste 4 atmosfæres tryk.

Kejserbakken
Det var primitive maskiner man anvendte i starten. Her er Lars Beck fotograferet ved en boring ved "Kejserbakken" i Strandby. 
 
 

Info

På alle hverdage er der fiskeauktion kl. 7.00 i auktionshallen.
An Wochentagen Fischauktion um 7.00 Uhr in der Auktionshalle.

 

 

Her finder du Strandby