• 5 havn baad
  • 3 mork havn
  • 6 gamle fiskere
  • 2 havnen
  • 1 fiskebaade
  • 4 havn gylden
  • lystbaadhavn

Da Strandby fik redningsbåd

Anskaffelsen af redningsbåd til Strandby, havde sin årsag i en meget dramatisk begivenhed, der fandt sted den 13. januar 1885, - nemlig Vejle-barken ”Gorm’s” stranding ved Strandby.

Det satte ind med hård vinter i begyndelsen af året 1885. Den 12. januar var vinden NO., og det blev efterhånden til sne. Stormen tog yderligere til og hen på aftenen blev der det mest forrygende snefog, man længe havde oplevet. Først på aftenen observerede Strandbyfolk, at et barkskib var i havsnød og havde taget grunden 7-800 favne fra land.

Strandkontrollør A.P.E. Quist, der på den tid havde bopæl i Elling Sogn (det sydlige Vindvadsted) og i de samme år, tillige med Niels Tvilling, Strandby, havde været fiskerne behjælpelig med anlægget af den første havn, var villig til sætte livet ind på at komme den nødstedte besætning til hjælp. Niels Tvilling og Poul Chr. Thomsen (Konge) tilbød at gå med ud; men da der ikke meldte sig flere, turde Quist ikke påtage sig ansvaret at vove forsøget med kun to årefolk.

Derefter sendtes der et par mand til Aalbæk, til den daværende redningsstation, med melding om strandingen. Efter en uhyre vanskelig march i dette frygtelige vejr, nåede mændene Aalbæk kl. 2 om natten, hvorefter bådformanden tilkaldte redningsmandskabet. Kl. 4 om morgenen den 13. januar, var mandskabet samlet og parate til at køre med redningsbåden til strandingsstedet. Og så drog man da ud på den tur, der vel nok med rette kan karakteriseres som den vanskeligste, der i mands minde har været foretaget på østkysten.

Efter at have kørt vild med båden syd for Aalbæk, men igen var kommet på den rigtige vej, nåede man endelig, efter store besværligheder, grundet det voldsomme snevejr, Strandby kl. 8 om morgenen.

Man gjorde straks redningsbåden klar til at gå ud, men de gamle Strandbyfiskere udtalte, at ligeså umuligt det var at krybe til månen. Ligeså ugørligt var det også at ro redningsbåden op imod presset af denne orkan. Havet var stadig i vildt oprør og man kunne i grålysningen tillige skimte, at skibet allerede stod under vand.

Kl. 9 gik redningsbåden ud gennem brændingen med en stor del af fiskerlejets befolkning som tilskuere på stranden og i klitterne. Da de var kommet i læ af skibet, gjaldt det om at få dræget kastet ud således, at båden fik det bedst mulige drivningsrum. Havet gik hvidt og skummende over vraget, hvis store skrog for længst havde gjort sig usynligt, så kun masterne ragede op midt i bølgebrækket. Redningsbåden var to gange på siden af vraget, og folkene råbte, at hvis der var nogen levende ombord, skulle de hurtigst muligt komme frem, men intet levende væsen viste sig.

Skønt hav og is bestandigt skyllede ind over redningsbåden og dens tapre udholdende mandskab, vovede man sig alligevel, for tredje gang over på siden af skibet, og da opdagede man, at mandskabet sad oppe i merset i læ bag en sejldug. Straks efter havde redningsfolkene ved hjælp af linier, forbindelse med vraget, og besætningen, ni i alt, blev under stor fare trukket gennem det voldsomme bølgeslag hen til redningsbåden og hjulpet op i denne. Selvom redningsbåden nu var mere end overbelastet, og overisningen også gjorde sit til at vægten var langt større end under normale forhold, kom man dog endelig i land ved 11 tiden. Adskillige af dem havde fået farlige forfrysninger. Det strandede skib, barken ”Gorm” af vejle, havde været på vej hjem med en last kul.

Denne stranding gav stødet til at Strandbyfolk med tolder Quist i spidsen, straks gjorde udvej for at få en redningsbåd til Strandby. Man fandt det uforsvarligt, at en kyststrækning, som den fra Frederikshavn til Aalbæk, kun skulle betjenes af én redningsbåd deri påkommende- og særligt ved vintertide med hårdt vejr – kunne blive forsinket, hvilket kunne få skæbnesvangre følger.

Et forlydende, Quist havde hørt, at en større båd var til salg på vestkysten, viste sig at være rigtigt. Frivillige bridrag indsamledes, og båden blev derefter købt og kørt hjem til Quist, hvor den blev malet og gjort i stand med specielle formål for øje. Tolder Quist købte for egen regning et stykke jord ved Strandby Mølle og et redningshus blev bygget.

Der blev så udtaget frivilligt mandskab blandt fiskerne, og da huset stod færdigt, og båden kom til Strandby, blev den straks bemandet og sejlet ind til Frederikshavn for en præsentation. I den anledning lå den i havnen i 5-6 timer.

Det var en stor dag for Strandbyfiskerne. Nu havde man en redningsbåd, hvormed man til enhver tid kunne stikke i søen og være til assistance, hvis der igen skulle komme et strandingstilfælde. – Men det ejendommelige var, at efter båden var blevet stationeret ved Strandby, indtraf der ikke flere strandinger, og der blev således ingen anvendelse for redningsbåden. Båden blev dog senere benyttet ved opførelse af havnen. Redningshus og båd og er for længst gået til.

Redningsbåd

"Det gryr ad dag. Er det solen, som lysner derude?

Nej, det var skud gennem stormen, Til hjælp for den dødsdømte skude!”.

Holger Drachmann - Strandby Folk

Kort lavet af Holger Drachmann, som hyldest til fiskerne i Strandby.


Kilde: ”Det gamle Strandby” af Steen A. Larsen

Info

På alle hverdage er der fiskeauktion kl. 7.00 i auktionshallen.
An Wochentagen Fischauktion um 7.00 Uhr in der Auktionshalle.

 

 

Her finder du Strandby